Vi tilbyder et bredt udvalg i forskellige glastyper samt fyldinger, så du kan frit vælge, hvilke løsninger der passer til dine omgivelser.
Optimer dit byggeri med energiruder, der isolerer tre gange så godt som almindelige termoruder. Ruderne har en væsentlig bedre isoleringsevne end almindelige termoruder. Rummet mellem glassene er fyldt med argongas i stedet for luft, og en tynd sølvbelægning på det ene glas reflekterer varmen tilbage til bygningen.
Energiglas fås som to-, tre- og fire-lags ruder. Vi bruger som standard tre-lags ruder med to energibelægninger, for at sænke U-værdien yderligere. Alle vores glas er som standard med varmkant i lysegrå (RAL-kode 7035), men fås også i hvid eller sort.
Solglas bidrager til at holde solens varme stråler ude, uden at rummet bliver mørkt. Således bibeholdes det gode indeklima og man undgår overophedning indenfor. Solglas kan leveres i forskellige grader, men normalt leverer vi 70/40, som holder 61% af solens varme ude – mod 47% med et almindeligt glas.
Ruder med indbyggede persienner lader æstetik og funktion gå hånd i hånd. Om sommeren undgår man blænding og overophedning af rummet, og om vinteren får man optimalt udbytte af dagslyset. Persiennen er indbygget mellem glassene og skal ikke rengøres. Persiennen kan enten betjenes manuelt, motoriseret eller solcelle-motoriseret.
Lyddæmpende termoruder reducerer udefrakommende støj i bygningen. Den dæmpende effekt opnås ved at anvende glas af forskellig tykkelse. Det yderste glas svinger dermed ikke på samme måde som det inderste, og dermed trænger lyden meget dårligt gennem ruden. Ved laminering af begge glas opnås en yderligere lyddæmpning.
Vores seneste generation af træ/alu vinduer har en lyddæmpning helt op til 43 decibel med tre lag glas. De bliver meget ofte brugt nær lufthavne og jernbaner.
Vi tilbyder facade- og terrassedøre med mange forskellige fyldinger, så du vil altid kunne finde et design der matcher dine ønsker.
Sikkerhedsglas består af enten hærdet eller lamineret glas i forskellige kombinationer og tykkelser.
Hærdet glas skabes i en produktionsproces ved hjælp af varme, der hærder glasset op. Ved slag vil glasset splintres i mange tusinde stykker, som ikke skærer, og man undgår personskade med store snitsår.
Lamineret sikkerhedsglas fungerer ved, at man laminerer to ruder sammen. Hvis ruden splintres, vil glasset blive hængende i laminatet.
Se mere om krav i byggerier her nedenfor på siden.
Ornamentglas giver den samme mængde lys ind i rummet, men slører udsyn og indkig. Vi kan levere i mange mønstre, satin eller abstrakte mønstre, disse er dog de mest anvendte:
Varmeisolering (U-værdi)
Ug-værdien angives som værdien midt på ruden og kaldes midtpunktsværdi eller centerværdi. Værdien opgives i følgende enhed: W/m2 K (Watt pr. m2 x Kelvin).
Et lavt tal betyder, at ruden har en god isoleringsevne mod varmetab.
Lystransmissionen (LT i %) - Lysgennemstrømning
Værdien angives i % som et udtryk for den mængde lys, der kommer ind gennem ruden. Et højt tal betyder stor lysgennemstrømning.
Energitransmission (g-værdi i %)
Værdien angives i %, som udtryk for den del af solenergien (varmeenergi), der kommer ind gennem ruden. Et højt tal betyder stor tilførsel af solenergi.
Sikkerhedsglas
Ifølge Bygningsreglementet skal der i forbindelse med nybyggeri anvendes sikkerhedsglas for at undgå personskader på flere udsatte steder, jvf. denne skitse.